Efterværn


.

Vi tilbyder mange former for efterværn, skræddersyet til det behov, den unge og kommunen er enige om der er.

Efterværnet retter sig mod to forskellige grupper af unge:

  • Unge, der har boet på Orøstrand, og hvor der op mod deres 18-årigs fødselsdag vurderes at være et fortsat behov for støtte i overgangen til en selvstændig tilværelse.
  • Unge, der har boet på andre institutioner, i plejefamilie eller andre boformer, og hvor det skønnes, at der endnu mangler lidt i forhold til at gøre den unge klar til at tage ansvar for eget liv, følge en uddannelse og blive godt integreret i samfundet.Vores efterværn er for unge, der har fået godkendt et §76-tilbud og som kan have følgende problematikker:

Målgrupper

  • Er præget af senmodning
  • Har fået opbygget forudsætningerne for at danne gensidige, sociale relationer men fortsat mangler støtte til dette
  • Har en diagnose eller er betegnet som tidligt skadet, skrøbelig eller udadreagerende – og som fortsat mangler støtte ift. at integrere dette i realistiske uddannelsesplaner
  • Er i risiko for alkohol-/hashmisbrug, hvis de ikke kommer godt i vej ift. et selvstændigt liv/uddannelse/arbejde
  • Trods forsøg fortsat mangler et socialt netværk, der hvor han eller hun kommer fra – og endnu ikke har fået bygget et nyt op i den ”nye” tilværelse
  • Stadig har brug for behandling, eller fortsat mangler udredning ift. eventuel medicinering
  • Har sporadisk eller ingen kontakt til deres familie og derfor ingen støtte kan få derfra
  • Er præget af lavt selvværd og angst for det nye – og som derfor kan have brug for en midlertidig hjælp i overgangen.I arbejdet sammen med de unge styrker vi de redskaber, de unge allerede har fået til at handle og tage ansvar for eget liv og etablere et voksenliv med de forventninger, der følger med.

”Den tætte relation mellem den unge og efterværnspædagogen er vigtig for den unge i en overgangsfase, så han eller hun føler sig tryg og kan koncentrere sig om de forandringer, der opleves i denne vigtige del af livet.” Ruben Kamp, Efterværnsmedarbejder

To eksempler på efterværnsforløb

Dennis har boet i plejefamilie. Frem til han blev 18 år, drøftede han, plejefamilien og kommunen hans fremtidige støttebehov. Han gik på teknisk skole og var parat til at flytte i noget mere selvstændigt. Kommunen var i tvivl om, hvad hans støttebehov ville være. Efter en dialog med kommunen og ham selv, bliver vi enige om, at han flytter til Orøstrand for en tre måneders periode, hvor vi sammen med ham selv får vurderet hans støttebehov. Det passer med, at han kommer i praktik hos os som en del af sin uddannelse. Når han er klar, flytter han på værelse – eventuelt kombineret med et afgrænset antal støttekontakttimer

Kalle har boet på Orøstrand, siden han var 14 år. Til forskel fra mange af de andre børn og unge på Orøstrand har en hjemgivelse ikke været mulig. Kommunen og den unge selv vurderer, at han fortsat har brug for pædagogisk støtte og en fast struktur omkring økonomien og dagligdagen for ikke at risikere at isolere sig og måske droppe ud af skolen. Hans anbringelse forlænges et halvt år med fuld pædagogisk støtte, samtidig med, at han tager 10. klasse færdig og begynder på en erhvervsuddannelse. Herefter overgår Kalle til en udslusningsplads, det vil sige en ekstern bolig på Orøstrands matrikel, hvor efterværnspædagogen kigger forbi med regelmæssige mellemrum, og hvor Kalle kan kontakte ham, hvis noget brænder på. Kalle har fået nogle nye venskaber på uddannelsen og virker tilfreds med sit uddannelsesvalg. Efter et halvt år i udslusning tager Kalle endnu et skridt, fordi han optages på mekanikeruddannelsen og flytter på et skolehjem i hverdagene. Han har fortsat sin weekendbase på Orøstrand og taler med efterværnspædagogen om sine fremtidsplaner. Det er meningen, at han snart skal flytte i eget værelse og have efterværnspædagogen som støttekontaktperson nogle få timer ugentligt – for derefter at slippe støtten helt.

Målet med efterværnet

Vi arbejder – med udgangspunkt i kommunens handleplan - struktureret ud fra de problematikker, den unge har.

De væsentligste indsatsområder for den unge bliver gjort så tydelige som muligt, mål, metoder og udvikling for de enkelte indsatsområder kan evalueres særskilt og løbende, så vi kan holde sagsbehandler ajour med udviklingen. Vi samarbejder – ud over sagsbehandlere – blandt andet med UU-vejledere, lærere på uddannelsesstederne og de lokale erhvervsdrivende fx omkring praktikker.

Med fokus på økonomi, beskæftigelse, boligsituation, den unges sundhed og personlig udvikling, fritid og netværk samt evt. risiko for kriminalitet og/eller misbrug kommer vi i tæt relation med den unge.