Vores historie


Tilblivelse og udvikling
Orøstrand blev indviet i 1901. Baggrunden for oprettelsen af Iagttagelseshjemmet Orøstrand, som det dengang hed, var, at fængselspræsten pastor Siegfried Hedegaard Nissen (1868-1933) blev oprørt og forarget over datidens behandling af børn.

Pastor Nissen citeres for at have sagt, at “Det var især Skrigene, som plagede. Skrigene fra Børnene naar de blev pryglet”. Han kunne sidde i en celle og tale med en knægt, der for tredje gang var havnet i fængsel, og pludselig skar skrigene fra cellen ved siden af gennem luften. Rotting hed straffen, en pinefuld legemsstraf med brug af spanskrør.

I slutningen af 1800-tallet flyttede store mængder af bønder med deres familie til København. Mange var ikke i stand til at skaffe føden, så børnene måtte stjæle, hvis de ikke ville sulte. Det var forbudt at stjæle så meget som et æble, og børn blev anholdt og fængslet for æbleskud. Pastor Nissen fik rejst en folkelig bevægelse. Blandt landets lærere blev der på halvandet år indsamlet 41.000 kr (ifølge Danmarks Statistiks prisberegner svarer beløbet til ca. 3 millioner i 2012-tal), og “Kristelig Forening for offentlig tiltalte og straffede Børns Redning” blev dannet den 9. september 1898. Pastor Nissen havde udset sig Orø i Isefjorden – her skulle bygges et hjem efter norsk forbillede: “Der er saa smukt ovre paa den lille Ø, som ogsaa af andre Grunde egner sig godt til et saadant Hjem.”

Der er den store fordel ved en ø, at man bor isoleret på en naturlig måde, og her kunne disse drenge bo afsondret og komme væk fra det Københavnske gadeliv. Der blev indkøbt 55 tangparceller. Orøstrand blev bygget og blev officielt indviet den 11. juli 1901. Institutionen blev oprettet af foreningen Kristelig Forening for offentlig tiltalte og straffede Børns Redning.

Ved århundredskiftet var der som nævnt børn, der blev anbragt i fængsel. Det var de såkaldt forbryderiske børn. Disse børn blev henvist af Justitsministeriet. Der var andre børn, der blev betegnet som forsømte børn – disse børn var under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Ved århundredskiftet havde der rejst sig en folkelig bevægelse imod, at børn blev anbragt i fængsler eller blev udliciteret til plejefamilier, der så brugte dem som billig arbejdskraft.

Formålet med Orø Iagttagelseshjem var, at man skulle iagttage børnenes forskeligheder. Ud fra børnenes forskelligheder skulle man så finde familieplejer, der netop passede til børnene.

Teologen og læreren Ludvig Beck (1866-1948) blev institutionens første forstander. Institutionen var den første af sin art, og adskillige forstandere for danske optagelseshjem har fået deres udannelse hos Beck og er påvirket af hans synspunkter. Et kernepunkt for Beck var, at institutionen skulle have karakter af et virkeligt hjem, der træder i det naturlige hjems sted. En overordnet formålsparagraf for børnenes ophold på Orøstrand var: “Børnene skal opdrages til gode duelige kristne Agerdyrkere”.

I 1923 omdannes Orøstrand til Orø Ungdomshjem, hvor der så kun er piger. Samtidig ændres foreningens navn til Kristelig Forening til Børns Redning.

Fra 1957 indrettes Orøstrand til et iagttagelseshjem for drenge. Fra 1965 et skolehjem og fra 1976 omdannes institutionen til skole- og behandlingshjem for 7- til 12-årige drenge og piger. I 1981 blev Københavns Kommunes Børnehjem Viskinge lagt ind under Orøstrand, men således at Viskinge er en selvstændig afdeling. Orøstrand og Viskinge arbejder ud fra de samme grundholdninger og teorier.

I 2012 lukkede Viskinge.

I 2014 oprettede Orøstrand deres aflastningstilbud Pitstop, et anbringelsesforebyggende tilbud, hvor børn i alderen 5 - 12 år kan komme på weekendaflastning.

I 2019 Stoppede driftsaftalen med Københavns Kommune

I dag modtager Orøstrand børn og unge mellem 5 og 18 år. Udslusning og efterværn indtil det 23. år.